TENS fra Panasonic

Panasonic TENS EW6021Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation (TENS eller TNS) er en metode, hvorved der anvendes en svag strøm til elektrisk stimulation af nerver ved brug af elektroder placeret på huden. Metoden, der ofte kaldes TENS, kan anvendes til smertelindring inden for fysioterapien og i den etablerede lægevidenskab. Der findes tillige apparater til hjemmebrug.

Behandling med TENS kan variere på forskellig vis. Eksempelvis kan elektroderne placeres enten direkte på det smertefulde område, på akupunktur-punkter eller andre trigger points (ømme punkter).

Endvidere kan TENS anvendes ved varierende frekvens og spænding. Hvorvidt der anvendes høj eller lav frekvens ved hhv. en høj eller lav intensitet, vil sædvanligvis angive, om behandlingen refereres til som såkaldt konventionel TENS eller akupunktur-lignende TENS (AL-TENS).

Se katalog fra Panasonic om TENS: Klik her (Åbner i et nyt vindue)

Virkning:

Dokumentation for virkning ved slidgigt

Forskere fra den velansete Cochrane organisation har foretaget en systematisk vurdering af virkningen af TENS på slidgigt i knæ. Cochrane-analysen viser en smertelindrende virkning i det slidgigtramte knæ ved behandling med både konventionel og akupunktur-lignende TENS. De foreliggende oplysninger tyder på, at behandlingen med TENS bør være á minimum 4 ugers varighed for at have en sådan symptomlindrende virkning ved slidgigt. Forskerne konkluderer, at TENS måske kan anvendes som et alternativ til smertelindrende behandling ved slidgigt i knæet. Dog bør der foretages flere videnskabelige undersøgelser af bedre kvalitet samt af længere varighed for endeligt at konkludere virkningen af TENS i behandlingen af slidgigt i knæ.

Dokumentation for virkning ved leddegigt

Forskere fra den anerkendte Cochrane organisation har foretaget en systematisk vurdering af videnskabelige undersøgelser, der har studeret virkningen af TENS på leddegigt i hænder i form af smertelindring. Forskerne konkluderer, at TENS måske kan anvendes som smertelindring efter behov af mennesker med leddegigt i hænderne. De nuværende undersøgelser tyder på, at især akupunktur-lignende TENS har en gavnlig virkning. For at drage endelige konklusioner bør der dog foretages flere videnskabelige studier af bedre kvalitet med bl.a. flere forsøgspersoner.

(Kilde: Gigtforeningen)

spacer NEWWWEB CMS spacer